Min vurdering 5/10
Det er en selvbiografisk slægtsroman, som handler om en norsk familie og deres turbulente liv gennem det 20. århundrede, hvor hovedpersonen Askild og hans søn Flapøre er ledetråden i afdækningen af slægtens opture og nedture.
Emnerne der behandles er familie, at blive voksen, krigstraume, angst mm.
Bogen modtog flere priser bl.a. De Gyldne Laurbær og Læsernes Bogpris.
Romanen er rimelig godt skrevet med nogle personer man holder af og med, men jeg sidder tilbage med en tom og skuffet fornemmelse efter at have læst de 381 sider. Måske er jeg i mindretal i forhold til andre anmeldere, men hvad vil Ramsland udover at underholde? Hvad har han på hjerte? Min fornemmelse er, at det er en slægtsroman, der kører for det meste på overfladen. En god historie, men der var meget lidt at fortolke til læsekredsen jeg går i. Jeg læste den kun færdig, fordi vi skulle diskutere den. Jeg blev ikke klogere på ret meget. Jeg blev mest bekræftet i ting, som jeg allerede vidste. Måske er romanen mere et spørgsmål om, at Ramsland har en slægtshistorie, som han skal have bearbejdet?
Jeg synes ikke, at den er egnet til læsekreds. Et par af de ting vi fandt, som vi kunne tale om var slutcitatet og metaforen hundehoved, som jeg ikke vil afsløre her. Jeg føler forsiden er lidt af et kommercielt gimmick ligesom ’Da vinci mysteriet’ havde en genkendelig forside med Mona Lisa.
Det skal siges, at Ramsland er god til at skifte mellem perioderne i romanen. Man kommer til at tænke på sin egen slægtshistorie, som muligvis var intentionen.
Der var nogle få perler jeg kunne li som for eksempel s.262 : ”uden at vide, at hendes manglende talent i virkeligheden skyldtes den usammenhængende læremester”. Og det tvetydige citat, som gentages flere gange: ”køre hjem uden at lade mørket gå igennem os”. Og at måden du kan komme tættere på din familie er at høre deres historier.
Der er for mange personer efter min smag, så jeg mistede orienteringen. Ligesom jeg også gjorde, da jeg læste den efter min mening meget overvurderede roman ’100 års ensomhed’ af Gabriel Garcia Marquez. Måske er slægtsromaner bare ikke min kop te.
Mange har købt Hundehoved i Danmark, men jeg forstår ikke fascinationen ved den. Det er ikke en roman jeg anbefaler.
Hvis man holder af romaner som er underholdende, så passer Hundehoved perfekt.
Men for mig er det som om, at der mangler noget. Det er en af de hypede bestsellere, som jeg ikke synes er så god, som anmeldelser og priser indikerer.
Øvrige kilder:
Forfatterweb: journalist Pia Andersen / Morten Ramsland
http://www.forfatterweb.dk/forfatterweb/oversigt/zramsland00
Litteratursiden: Video med interview:
http://www.litteratursiden.dk/forfattere/interviews/morten-ramsland-hundehoved
Litteratursiden: Anbefaling
http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/hundehoved-af-morten-ramsland
Litteratursiden: Lektor Dan Ringgaard / Analyse
http://www.litteratursiden.dk/analyser/ramsland-morten-hundehoved
Ingen kommentarer:
Send en kommentar