Mesterværk eller makværk?Min vurdering : 6/10
Skrivestilen går mig lidt på nerverne, minder lidt om "bevidsthedsstrømme" teknikken (på engelsk stream of consciousness) fra fx Virginia Woolf’s ´'Mrs. Dalloway'. Ved nærmere eftersyn fandt jeg ud af at Højholt er vokset op med Pound, T.S. Eliot og James Joyce. Joyce som også benytter sig af samme teknik i hovedværket 'Ulysses'.
Højholt’s bog er dog ikke så velskrevet som overnævnte. Der er adskillelige stavefejl, grammatiske fejl og manglende ord i 6512, om disse fejl var bevidste eller ej er ikke godt at vide! For mig virker den sjusket skrevet. Som om Højholt har skrevet løs og bare sendt det af sted til forlaget uden at tage sig tid til at redigere. Så i den forstand er jeg ret uenig med litteraturstuderende Martin Toft på litteratursiden, som kalder ’6512’ noget af det bedste, som nogensinde er skrevet på dansk.
6512 er fyldt med tilfældige, usammenhængende iagttagelser og spidsfindigheder. Selvom intentionen måske har været, at der slet ikke skal være en rød tråd, så mangler jeg noget sammenhæng eller udvikling i bogen. Højholt siger i et portrætinterview, at han tror meget på det indirekte blik, det hurtige blik. Fornemmelse for noget sker i øjenkrogen af ens syn. Men det trækker ned for mig, at det er den ene iagttagelse efter den anden. Hvorfor jeg skal udsættes for alle de iagttagelser finder jeg aldrig ud af!
Værket kan ikke rigtig sættes i bås som roman eller digtsamling. Den Store Danske Encyklopædi kalder det en dagbogsroman. Måske er bogen nogle betragtninger som en del forfattere gør undervejs i skriveprocessen, men normalt aldrig udgiver? Der er en hel del metafiktive overvejelser, Højholt er god til ’at skrive om at skrive’. ”Jeg ved godt at jeg har tabt tråden men der kan gå flere timer mellem hver sætning, det er ikke let at holde sammen på” (s.82).
En del af eksperimentet går på, at afsnit er ordnet alfabetisk i stedet for lineært kronologisk, selvom denne regel brydes af og til. Jeg får ikke lyst til at konstruere kronologien selv, som måske er læserens opgave? Forfatterweb artiklen om Højholt kalder '6512' en "tragikomisk roman, der fungerer som en parodi på forestillingen om, at et handlingsforløb og beretningen om et individs skæbne skulle kunne fortælles kronologisk. Tiden brydes op."
Per Højholt mener jeg overtræder det mantra han selv opfandt. Altså den med 'ikke at tære for meget på hovedstolen'. Men var citatet sagt i spøg? Det synes jeg konstant han gør i 6512, og han reflekterer også over dette i bogen.
Hovedpersonen som lyder til at være ham selv er ret klynkende, selvmedlidende, navlebeskuende og trættende for mig at læse om i længden. Der er faktisk et afsnit om navlen(!) Højholt havde en svaghed for originale, der bor på landet, og han boede også selv på landet i store dele af sit liv, som personerne i 6512. Den centrale fortæller opholder sig ofte på biblioteket i historien, og Højholt er selv bibliotekaruddannet og havde forskellige biblioteksansættelser.
For mig som læser er det mindre vigtigt, at Højholt følger et eksperiment eller ej. Det er noget han morer sig med.
Men trods en del gode betragtninger og sjove indfald, så sker der for lidt, hovedpersonen er for kedelig, og bipersonerne er ikke udpenslet i tilstrækkeligt grad til at jeg kan kalde det en god bog.
Der vil nok være delte meninger, bogen opnåede ikke den store succes, da den udkom, men regnes i dag af litterater for en brik i 1960ernes litterære formeksperimenter.
For at svare på mit indledende spørgsmål, så mener jeg ikke det er makværk, men det er heller ikke det jeg kalder et mesterværk. En halvgod roman, som har nogle svagheder og nogle styrker.
Øvrige kilder:
denstoredanske: Per Højholt
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/Efter_1940/J%C3%B8rgen_Per_H%C3%B8jholt?highlight=per%20h%C3%B8jholt
Litteratursiden: litteraturstuderende Martin Toft / Skide sjovt på rekordtid: Om 6512 af Per Højholt
https://litteratursiden.dk/artikler/skide-sjovt-pa-rekordtid-om-6512-af-hojholt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar