1958. 173 sider . Forlag: Bechs Forlag
Af mange kaldes det den vigtigste afrikanske roman fra det 20. århundrede, den åbnede døren for andre forfattere til at fortælle deres historier, fx har Achebe banet vejen for Chimamanda Ngozi Adichie, ligledes fra Nigeria. Jeg kan godt li at personerne fremstilles som hele individer, som rummer godhed og ondsindethed, både den lokale Igbo stamme og blandt de tilrejsende briter. Bogen var tænkt som et modsvar til fx Mørkets Hjerte (1902) af Joseph Conrad der beskrev de sorte nærmest som rekvisitter og Afrika fra den overlegne europæiske synsvinkel. Achebe savnede fortællinger der gav en stemme til de grupper han selv var født ind i. Eksempler på nigerianske traditioner er romanen rig på, og som Achebe mente var truet af koloniseringen og nye kristne strømninger. Med bogen nåede disse traditioner ud til et bredt vestligt publikum, fordi romanen udkom på engelsk. Fx skildres retssystemet hvor et utilsigtet drab fører til eksil, hjemmet hvor den udviste boede tilintetgøres, da stammen lever i frygt for jordgudens straf. Havde vedkommende dræbt én fra stammen med vilje fik du en permanent udvisning. Tvillinger der blev født bragte uheld og måtte skaffes af vejen. Stammens regler virker noget kompromisløse set med danske øjne, men nødvendigt i deres optik, det afgørende er landsbyens overlevelse, ofringer til jordguden så høsten gik godt. Der kan opstå en situation hvor en ondsindet ogbanje ånd lader sig genføde af den samme mor igen og igen, børn der dør tidligt og bringer familien ulykke. Her bringes medicinmanden ind, et særligt ritual med sten der destrueres for at blive kvit for den onde ånd. Igboerne byttede mennesker for fred, og det var normalt at have flere koner. Stammen troede fuldt og helt på denne samfundsform og de guddommelige indblandinger. Det var et hårdt liv hvor de konstant frygtede en fejlslagen høst.
Romanen foregår i den fiktive by Umuofia. I starten af 1900 tallet møder vi befolkningen som frie, ikke slaver. De er uspoleret fra vestlig indblanding. Der tildeles titler baseret på hvor godt de klarer sig og dyrkes yams (en form for søde kartoffel/rodknold). En mands værdi står og falder med hans yams-lade og evne til at forsørge familien. Hovedpersonen Okonkwo’s liv er styret af frygten for at vise svaghed, og frygten for at blive som sin dovne far som står i gæld. Nogle læsere vil uden tvivl have det svært med en fortæller som er brutal og usympatisk, til gengæld kan du respektere at Okonkwo arbejder hårdt for sin fremgang. Han opfylder kriterierne for toxic masculinity; voldelig, snæversynet, nedvurderer kvinder, undertrykker følelser. Alligevel bliver jeg grebet af hans op og nedture. En modig beslutning af forfatteren at Okonkwo er svær at holde af, han møder mange på sin vej, og nogle udfordrer hans tænkemåde. Romanen rummer en kritik af briternes kolonisering, men den har også det på hjerte at læseren oplever livet fra afrikanernes perspektiv, som var banebrydende i 1958.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar