Anmeldelse: Kongeord - Frederik 10. fortæller til Jens Andersen (2024)

 2024, 109 sider, Politikens Forlag 

Frederik blev kritiseret af flere medier for ikke at nævne Gud i sit valgsprog i januar og bogudgivelsen kan betragtes som en uddybning af ”Forbundne, Forpligtet, for Kongeriget Danmark”. Fx side 54 forklarer han at vi er forbundne i vores kristne tro og fælles historie. Senere behandles forpligtelse; Forpligtet i vores forskelligheder til at tage vare på hinanden i fællesskabet og engagere os. 

Der trædes forsigtigt for ikke at fornærme. I en tid hvor hvert et ord fra kongehuset vendes og drejes udtrykker bogen ikke for lidt men heller ikke for meget. Resten må være privat. På grund af sin stilling må Frederik agerer på jobbets præmisser. Mange forudsigelige udtalelser, som fx at han synes Margrethe har været en fantastisk dronning for Danmark. Frederik roser også sin far Henrik. Citatet ”Jeg elsker ægteskabet, hustru og vores børn” kan læses som en indirekte respons til sladderhistorierne der gik verden rundt i oktober sidste år. 

Formuleringer, som fx side 37 ”Det var fedt” overraskede mig. Men det siger folk jo i hans alder! Fornemmes at Frederik er gift med en engelsksproget kvinde med en del udenlandske vendinger ”on top of that”, buisness as usual”. Dog vil jeg mene det engelske vinder mere og mere frem i Danmark, uanset om du er gift med en udlænding eller ej. Du kan ikke undgå at lægge mærke til at den moderne sprogbrug er helt anderledes end Margrethe's. 

Interessant at høre ham fortælle om sin morfar Frederik 9, en populær konge fra før min tid. Frederik fik ofte at vide at han ”lignede ham” og der gives eksempler. Åbenlyst at Frederik beundrer sin morfar for at ”følge sit hjerte” (s.24). Vi hører ham også berette om mormoren dronning Ingrid som ”gav ham ro” og vejledning i den svære ungdomsfase. Ingrid fortalte Frederik historier om Frederik 9 som døde da kronprinsen var kun 3½ år. 

Dele af bogen opleves som en hyldest til den danske kongerække, den danske kulturarv, danske bedrifter, og Grønland/Færøerne.  God reklame for Christian 4’s Rosenborg Slot, han inspirerede mig til at besøge stedet. Og bogen opfordrede mig til at kigge nærmere på betydningsfulde danske opdagelsesrejsende og forskere, han nævner fx Jens Munk, Carsten Niebuhr, PW Lund, Knud Rasmussen, og Marie Hammer. Endnu vigtigere end det historiske, Frederik slår et slag for frivilligt arbejde, at vi skal gøre noget for andre!

Frederik er tøvende i forhold til at udtale sig kritisk om det danske og vil ikke træde nogen over tæerne. Valgsproget handler om at samle os om nogle værdier. Selvom det i et pluralistisk samfund kan være svært at blive enige om ret meget fælles, synes jeg alligevel Frederik deler nogle gode hjertesager som det er nemt at bakke op om. Trods den inkluderende agenda, vil der selvfølgelig være nogle danskere der falder udenfor, som ikke deler Frederik's holdninger om det kristne fælleskab og klimakampen. Man kan sige bogen lader ham udtale sig kortfattet og præcist, uden behov for pressekonferencer og interviews. 

Ifølge forlaget Politiken går overskuddet fra bogsalget ikke til kongehuset men til forfatteren Jens Andersen. Bogens længe overraskede mig, kun ca. 100 sider, og kan derfor ikke anskues som udtømmende om Frederik.  Hvis du vil lære manden bedre at kende er der biografien der udkom i forbindelse med hans 50års fødselsdag, med titlen Under Bjælken (2017) 

Anmeldelse: De Ansatte af Olga Ravn (2018)

 

2018. 135 sider. Forlag: Gyldendal

Mit første bekendtskab med danske Olga Ravn. Fremtidsroman (eller novella?) der foregår i det 22. århundrede, forfatterens mest læste bog på goodreads.com. Ravn sætter en arbejdspladsrelateret vinkel på kendte science fiction temaer. Især truslen fra det ukendte, men også rettigheder, samarbejde og arbejdsglæde for AI humanoids og mennesker, i sameksistens. Sidstnævnte AI er en af tidens hotteste buzz words (årets ord i 2023 hedder ChatGPT). Robot-teknologien vinder frem overalt og overtager arbejdsfunktioner, fx kan du snakke med en AI voicebot når du ringer til dit forsikringsselskab, de ansatte fodrer en anden "robot" med kundernes forsikringsdata ved udarbejdelse af en police, osv, osv.

Bogen har en nontraditionel fortællervinkel, en række vidneudsagn af rumfartøjets besætning muliggør et væld af perspektiver, det bliver dog svært at få et tilhørsforhold til de navnløse karakterer når der skiftes fokus, fra side til side. Ifølge forfatteren er sproget inspireret af den måde, vi taler sammen på arbejdspladsen, især MUS-samtaler.  Som Olga Ravn fortæller dr.dk: ”Den her ide om, at vi skal være bedre, vi skal være mere effektive, at det er vores egen skyld - den er jeg ret kritisk overfor. Jeg synes, det her effektiviseringssprog er rigtig uhyggeligt”.  

Besætningen savner deres hjem, tynget af minder, der er en længsel efter familien, den åbne himmel, og den følbare jord. Som et plaster på såret hjælper børnehologram med savnet og motiverer arbejdsindsatsen. Visse steder sættes forskellighederne på spidsen, komisk at AI robotten ikke begriber hvad en pause går ud på!  

Man kan sige den utrygge stemning fylder mere end nogle bestemte individer. Beskrivelserne af de fundne mystiske objekter sætter gang i læserens fantasi og kunne være spændende at se visualiseret på film. Romanen har en uhyggelig, uforudsigelig, undertrykkende stemning, og befinder sig på grænsen til arthouse gys, med flere fortolkningsmuligheder. Meget forbliver usagt, som bevirker læseren bliver småforvirret over hvem der siger hvad, er det et menneske eller en AI, hvor mange ”tilføjelser” har netop denne person fået, og hvilken betydning får objekterne for både mennesker og de menneskelignende? Forfatteren undlader at forklare grundlæggende forhold som fx om besætningen på det sekstusinde skib frivilligt har valgt at tage på missionen, er de forsøgskaniner, kan besætningen nogensinde forvente at vende tilbage til deres kære? Ifølge VIDNEUDSAGN 022 har en eller flere af de menneskelignende aldrig været andre steder end på rumskibet.

Hvad der foregår på planeten jorden står hen i det uvisse, er der krig, klimakrise, hvor langt fremme har AI udviklet sig? Alle disse uvisheder øger utrygheden og giver stof til eftertanke, ikke mindst om AI forstår forskellen på rigtigt og forkert, skal de have mulighed for at udvikle sig frit eller kontrolleres med hård hånd? Der har allerede været hvisket i krogene om chatGPT lærte sig selv avanceret kemi, men reelt om app’en har ”tænkt” selv er svært at svare på da det hænger sammen med hvad den er blevet programmeret til. 

Rumskibets AI humanoids har fået indoktrineret at der ikke er noget udover arbejdet, intet hjem, ingen fritid, ingen relationer, intet køn. Måske ved de ikke selv at de er slaver da de ikke kender til andet. Selvfølgelig møder læseren deres frihedsberøvelse med empati. Udvalgets spørgsmål og de fremmede objekter besætningen kommer i berøring med igangsætter nogle selvrefleksioner og nye adfærdsmønstre. Forfatteren har udtalt til dr.dk at vilkårene for robotmennesket kan sidestilles med accept på en arbejdsplads; ”Det fineste, man kan være på skibet, er at være menneske. Dem der er robotter, de drømmer bare og længes efter at blive mennesker og blive accepteret som mennesker. Og det tænker jeg egentlig også knytter an til de diskussioner, vi har i dag, om hvem der har ret til hvad, og hvis liv der er mest værd”. Om Olga Ravn’s syn på de menneskelignende, fortalte hun Graham Norton: ”To me, I think they are equally valuable, and equally human. That’s kind of one of the points of the book, to take non-human voices seriously”. 

Men kan vi stole på sådanne menneskelignende robotter og vil de kunne vende sig imod os? Der er noget foruroligende ved en kunstig intelligens i hastig udvikling, hvad kan det ende med?  Sidstnævnte blev taget op i The AI Summit London 2023 hvor konklusionen fra eksperterne lød at der skal et internationalt samarbejde i forhold til AI sikkerhed, disse nye teknologier kan hjælpe os men også misbruges.

Kender du hovedværkerne indenfor science fiction (film og litteratur) vil du måske få indtrykket af ”gammel vin på nye flasker”. Hverken til topkarakter eller decideret dårlig, ”De Ansatte” befinder sig midtimellem, som en god, tankevækkende oplevelse, uden dog for alvor at sprænge rammerne for genrens konventioner.  Advarslerne om en teknologi der løber løbsk er set før, men romanen kan igangsætte en diskussion, især nu hvor AI indtræder på arbejdsmarkedet. Hvad det gør ved os psykisk, at vi i stigende grad skal være effektive og vores arbejdsindsats overvåges, hvad det gør ved os at disse AI overtager stadig flere funktioner, og måske fører til afskedigelser?  Vi snakkede fx om til læsekreds at vores staveevner og evne til at læse kort gradvist forringes når de fleste nu anvender stavekontrol og google maps. Livet gøres nemmere men når teknologien driller tydeliggøres vores sårbarhed.  

På grund af bogens ukonkrethed vil forskellige læsere tage forskellige ting fra oplevelsen, fx forholder Ravn sig kritisk til om det er den rigtige måde vi har opbygget vores samfund, hvor du påduttes at arbejde hvis du kan, uden at have et valg, og du forventes at blive lykkelig ved at arbejde. Historien sætter spørgsmålstegn ved den man bør være, at arbejdet definerer individet. AI sætter et spejl op for hvem vi er, på godt og ondt. AI humanoids med menneskelige længsler, bekymringer og selvmodsigelser , som fx side 16: ”Vi er alle her dømt til en drøm om romantisk kærlighed, selvom ingen, jeg kender, elsker på den måde eller lever det liv. Og alligevel er dette drømmene, I har givet os”.

Samtidig skal det fremhæves at bogen har fået international opmærksomhed, oversat til engelsk ”The Employees”, og på shortlist til den præstigefyldte Bookerpris. 

Min vurdering 7/10

Kilder: 

MUS-samtaler inspirerede forfatter til sci-fi roman: Det her effektiviseringssprog er rigtig uhyggeligt
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeger/mus-samtaler-inspirerede-forfatter-til-sci-fi-roman-det-her 

A Conversation with Olga Ravn
https://www.lollieditions.com/lolli-in-conversation/reading-with-the-mouth

Podcast: Olga Ravn. Graham Norton Book Club, E10, Dec 2023

Anmeldelse: En Lykkelig Slutning af Maren Uthaug (2019)

 

2019. 374 sider. Forlag: Lindhardt og Ringhof

”Først når en mor slipper sin sorg, kan barnet tage del i de himmelske glæder”

Vinder af Læsernes Bogpris, 2020. Kontroversiel, grænseoverskridende, men ofte morsom roman om en bedemandsslægt. Uthaug fik eftersigende inspiration hertil da hun i en periode skulle til en række begravelser, men hendes slægtsroman er langt fra farveløs eller kedelig! På grund af det store persongalleri kunne du indvende nogle af slægtleddene bliver en tand overfladiske og filmiske, uden vi kommer under huden på dem, men bogen reddes i høj grad af den kulsorte, absurde, morbide humor. 

Bedst fungerer 7. generation (nutiden), her lærer vi fortælleren Nicolas og hans nærmeste at kende. Navnene er ret sjove, morfaren Christian 5 med de skøre rutiner, og den akavede bryllupsvielse mellem Lone Helle og Ejvind er bare et par eksempler der fik smilet frem. Nogle gange får jeg nærmest dårlig samvittighed ved at grine af situationerne, fx Bjørn der bedøver de umulige børn. Måske var der ikke noget at stille op med Lillian og Christian 6, selvom Therese var i live. Du kan spørge dig selv, hvem er værst, børnene eller Nicolas?

Puslespillet med generationerne overskueliggøres for læseren ved hjælp af de læsevenlige slægtstavler. En ambitiøs, letlæst roman der giver stof til eftertanke om begravelsesritualer før og nu.  Jeg lærte om gamle traditioner, fx hvad en bydemand er for en størrelse. En fordel at genlæse de indledende kapitler igen som giver nogle uddybende informationer, fx at der er en sammenhæng mellem Nicolas’ liv og hvad der foregik på Stillehavsøen Tikopia. Er det overdrevet med så mange mærkværdige efterkommere? Muligvis, men det er med til at give bogen dens særegne personlighed.

Min vurdering 8/10

*Findes også som teaterstykke, senest opsat i Århus og København i efteråret 2023. Forestillingen fik positive anmeldelser.