Min vurdering 2/10 Jeg læste den, fordi jeg havde set, at Linda Olsson’s debutroman ’Astrid og Veronika’ var en international bestseller og havde mange i kø på biblioteket.
Temaer i ’Sonate til Miriam’ er sorg og tab og det usagte mellem mennesker, at gifte sig med en som er meget yngre, og hvordan forældreadfærd kan gå igen fra generation til generation. Det man måske kan kalde negativ social arv.
Romanen handler kort fortalt om komponisten Adam Anker, som i et stykke tid i New Zealand har skabt musik for at skjule stilheden. Han forsøger at forstå og forsone sig med sin fortid og familiehistorie i perioden efter sin datters død. Adam drager til både Polen og senere til Sverige for at genforenes med moderen til sin afdøde datter. Læseren er med, mens han sætter puslespillet sammen.
Desværre er der for mig flere svagheder end styrker i Linda Olsson's anden roman. Jeg bliver ikke grebet af hverken handlingen eller personerne. For mig er det problematisk, at forfatteren ikke dvæler ret længe ved personerne bortset fra hovedpersonen, som næsten er til stede hele vejen igennem. Vi udsættes for nye personer, der introduceres og forsvinder. Det var nødvendigt at lave et stamtræ på et stykke papir for at holde styr på alle navnene.
Fortællervinklen er forvirrende, enten er det bevidst eller ej, men flere steder bliver jeg overrasket over, at det er Cecilia som pludselig er fortælleren, men det varsles ikke. Det hjælper heller ikke på læsevenligheden, at flere af personerne hedder det samme!
Man får i bogen ikke meget at vide om personernes job og liv. Der er meget lidt konkret handling. Romanen handler om fortælleren Adam Anker’s sorg, som er det, der driver historien fremad. Den emmer af Skandinavisk melankoli som fx s.24: ”Jeg kan stadig huske, hvordan det føles at være i live” Med andre ord føler Adam Anker sig ikke i live nu. Det gør bogen til et ret deprimerende værk, hvor håb er en mangelvare.
Adam Anker er et meget tilbageskuende menneske, som fx s.51: ”Jeg har brug for at finde frem til min fortid”. Forfatteren dvæler meget længe ved hovedpersonens tanker om fortiden, tankerne ser ud til at gå i ring og det bliver trættende at læse. Jeg sad utålmodigt og ønskede til det sidste, at der skulle ske noget, så historien kunne komme et skridt videre. At Adam så fremad.
Der er mange naturbeskrivelser, som er billeder på stemninger. Der er først lidt varme i historien ca. s.80, hvor der er en forelskelse og nogle naboer. Hvis forfatteren gerne vil skildre naturen, så burde det måske have været en digtsamling i denne omgang i stedet for?
Behandlingen af jøderne efter Anden Verdenskrig er meget overfladisk behandlet, synes jeg. Tavshed og manglende optimisme kan skyldes krigen, men vi bliver ikke klar over, om denne adfærd er på grund af krigen eller noget helt andet.
Romanen slår ikke til emotionelt, intellektuelt eller spændingsmæssigt efter min vurdering.
Det smukke er naturbeskrivelserne, som rummer den eneste trøst, jeg kunne få øje på i denne dyster roman.
Jeg kan også godt li, at der er lavet en musik cd, som følger med den svenske udgave. Det er en frisk formidlingsidé. Cd'en kan købes på: http://www.lindaolsson.net
Eftersignende er kapitlerne opbygget ligesom en Bach eller Mendelssohn sonate, hvilket er en interessant idé, men jeg synes ikke det tilføjer noget til min læseoplevelse. Måske vil mennesker med stor kendskab til nævnte musikere finde det spændende.
Jeg synes ikke vi får en forløsning på bruddet mellem faderen Adam Anker og moderen Cecilia. Budskabet må være, at det er svært at komme sig over sorgen og at andre mennesker både kan trække dig op og ned. Et advarselstegn var måske, at coveret er sort!
Det må være svært at følge op på en international succes. Jeg skulle have læst Linda Olsson’s ’Astrid og Veronika’ i stedet for!
Øvrige kilder:
http://www.lindaolsson.net
Litteratursiden:
http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/sonate-til-miriam-af-linda-olsson
Anmeldelse: Journey into a lost identity
http://www.theaustralian.com.au/news/linda-olsson-sonata-for-miriam/story-e6frg8no-1111118333386
Ingen kommentarer:
Send en kommentar