søndag den 12. juli 2009

Boganmeldelse og analyse: Den fremmede / af Albert Camus (1942)

Min vurdering 6/10

Det er en filosofisk roman af den franske forfatter Albert Camus.

Under en retssag viser en ung mand, der er anklaget for mord, en uforstående ligegyldighed overfor sin ugerning og dens følger. Mersault oplever alt på en mærkelig søvngængeragtig måde. Tingene sker omkring ham, uden at han forstår meningen med dem eller med sig selv eller verden overhovedet. For ham er alle handlinger absurde og har samme gyldighed, og han bliver et bytte for øjeblikkets indskydelser, bl.a. begær til Maria. Han vil både have tiden skal gå i frihed og i fængsel.

Camus’ ’Den fremmede’ var interessant at læse for nogle år tilbage og dengang ville jeg nok have givet bogen 8 stjerner, men romanen forekommer mig i dag kold og udsigtsløs. Fordi hvis du tror ligesom Camus at livet er meningsløs, så bliver den også meningsløs!

Der er nogle som kan læse disse absurde bøger på en distanceret måde og se på dem med en vis objektivitet, men det kan jeg nok ikke så. Jeg synes man bliver i dårligere humør af at læse bøger om håbløse personer. Man kan sige ligesom statsanklageren: ”ikke kunne appellere til det menneskelige hjerte, hvis elementære reaktioner var ham fremmede”.

Mordet i ’Den fremmede’ er et af de mest interessante elementer, som stadig diskuteres i dag. Er mordet tilfældigt eller er der en dybere mening?

Måske er det et portræt af en psykopat, hvor vi skal opleve at være i samme sko som Mersault, og formålet er, at vi bedre skal kunne forstå og hjælpe mennesker med sådan et anderledes verdenssyn.

Ideen er sådan set meget original og Camus fik da også nobelprisen i 1957, men desværre er det bare så trist at læse om en så hjerteløs, kynisk og negativ hovedperson. Jeg foretrækker at anskue verden på en mere positiv måde.

Den livsopfattelse der ligger til grund for romanen har fundet et filosofisk udtryk i Camus’ berømte essay ’Sisyfos-myten’. Den handler om den græske sagnkonge Sisyfos, han fik i underverdenen den straf til stadighed at skulle rulle en stor sten op ad et bjerg, hvorfra den straks trillede ned igen. Arbejdet er resultatløst og anstrengende og hører aldrig op. Camus udfolder den tanke, at menneskets situation er absurd, i det verden er uden mening i sig selv. Der er en mangel på nødvendighed.

I Camus’ absurditet er det en frihed at leve et liv, som man har accepteret er absurd. Det er universets gudløse ligegyldighed, som udgør kernen i hans forhold til religion. Til forskel fra Nietzsche har Camus ikke brug for at erklære gud død. Camus savner eller ønsker ikke engang en gud, Camus finder sin egen vej. For Camus er der et fravær af universel logik og styring. Tuberkulose som 17årig spiller en central rolle i fremhævelsen af døden og dødeligheden i det meste af hans forfatterskab. Han måtte opgive sine filosofistudier pga. tuberkulosen. Bag alt findes intet andet end intet. At hans krop svigtede ham på højden af hans unge manddom er nøglen til hans personlighedsudvikling. Der kan være et brændende begær efter klarhed, men for Camus er livet absurd og en meningsløs søgen efter mening. At finde sig til rette med det absurde er det, som hovedsageligt optager Camus. Camus’ fremmedhed kan forstås som et manglende tilhørsforhold. I et univers som berøres enhver mening, føler mennesket sig som en fremmede.

I romanen ’Den fremmede’ er Mersault lige så fremmede som Josef K i ’Processen’. Mersault er endda tilskuer til sin egen retssag. Han er den absurde mand, som accepterer det meningsløse.

(fra ’Camus en introduktion’)

Ifølge Camus er begrebet absurd for ham en positiv nihilisme, en vej til overlevelse. Svaret er en kvantitetens moral; det gælder om at leve mest muligt. Dog føler jeg ikke selv det positive verdenssyn mærkes i ’Den fremmede’.

Hvis du er filosofi-interesseret og kan se på bogens 142 sider nøgternt, så er den uundgåelig i verdenslitteraturen, men hvis du nemt bliver følelsesmæssigt involveret i de romaner, du læser, så bør du i mine øjne undgå ’Den fremmede’.

Øvrige kilder:
Mairowitz & Korkos : Camus en introduktion (1998)
Forfatterweb: journalist Niels Vestergaard / Camus
http://www.forfatterweb.dk/forfatterweb/oversigt/zcamus00
Den store danske encyklopædi (bogversionen)
Nudansk ordbog : Sisyfos myten
Debat på litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/node/79745

7 kommentarer:

  1. Jeg er rimelig enig med dig i, at den måske ikke er den bedste bog at læse for den der nemt bliver følelsesmæssigt påvirket.
    Men din vurdering er lidt for lav, i følge min mening, da jeg er meget inspireret af hans tankegang og måde at skrive på.
    god anmeldelse

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  3. Tak for ros

    Jeg var også lidt i tvivl om, hvor mange stjerner den skulle have.

    På den ene side ved jeg den rummer meget stof til analyse og er en klassiker, som mange beundrer, men på den anden side var det ikke en rar læseoplevelse.

    SvarSlet
  4. Christoper Dungey,

    Det er en fin anmeldelse du har skrevet, som jeg har tænkt mig at citere lidt af min danskopgave.

    Du siger selv, "at man blive i dårligere humør om at læse om håbløse personer", det fortolker jeg som om, at du rent faktisk blev påvirket af bogen i visse aspekter. Vil du ikke mene, at en forfatter der formår, at skrive en bog der har påvirket dig i sådan en grad, at du siger bogen er deprimerende, har skrevet et yderst originalt værk? - Er det ikke meningen, at man skal blive påvirket og se verdenen fra et anderledes perspektiv af litteraturen, om man så bliver påvirket i en negativ eller positiv retning?

    Netop på grund af dette, vil jeg vove at påstå bogen fortjener meget mere end 6/10.

    SvarSlet
  5. Hej Asger, tak for respons og er beæret over du vil citere mig.
    Ja, jeg er enig i romanen har en evne til at påvirke, om man så bryder sig om den påvirkning er så en personlig sag. Det kan være interessant, at man ser verden fra et andet perspektiv, og fx lære noget om andre kulturer eller tænkemåder. Skrev faktisk et kapitel i en opgave om udbytte der kan opnås fra litteratur, du kan finde afsnittet her side 6-8:
    http://ord.110mb.com/Medier%20og%20dannelse.5.semester.pdf

    Hvis jeg læser Den fremmede for 3. gang, så kan det være jeg vil ændre mening igen igen, hvem ved (o:

    SvarSlet
  6. Din anmeldelse gør intet andet, end at bevise at du tydeligvis lever en tilværelse som er stik modsat Camus' filosofi - en noget nær spidsborgerlig størrelse. Hele tematikken drejer sig på den ene eller anden led, om at mennesket på et tidspunkt er tvungent til at se angsten og det meningsløse i øjnene, og erkende at tilværelsen, og mennesket dermed, er meningsløst, for dermed at komme udover det falske og meningsløse. I det hele taget er det en super dårlig analyse, du mangler konkrete eksempler, og rød tråd. Det lille afsnit om at det positive livssyn ikke skinner igennem i 'Den fremmede' skyldes tildels at tematikken ligger på menneskets fremmedgjorthed, men nok i ligeså høj grad at Camus mener at hele den vestlige verden ligepræcis lever en falsk og meningsløs tilværelse, hvor enhver gerning enten er meningsløs og fremmedgjort eller med det formål at opnå en form for selvhævdelse. Umiddelbart virker det som om at du har mere til fælles med Mersault end du umiddelbart tror, og desuden vil jeg anbefale dig at sætte dig ind i den bagudliggende filosfi, før du kritiserer et stykke så ekstravagant og fantastisk litteratur.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lina Søfort: Beklager min analyse ikke har flere eksempler. Værket kan fortolkes på flere måder, så tak for din fortolkning. Det du siger om at se angsten og det meningsløse i øjnene lyder ret Søren Kierkegaard-agtigt, og det er ingen hemmelighed at Kierkegaard og Camus har en del tilfælles.

      Slet