Min vurdering 8/10 Jeg læste bogen på dansk, det er en japansk samtids novellesamling. Jeg synes ikke kulturforskellen i bogen fremmedgør mig, da historien handler om universelle emner. Men der går utvivlsomt en del tabt i oversættelsen og ved min manglende japanskhed!
Novellesamlingen regnes for en af de bedre hvis ikke den bedste af Yoshimoto, det er en bestseller som efterfølgende blev filmatiseret. Den har siden 1988 været tryk i 57oplag i Japan, så den kan ikke være helt dårlig!
Bogen er delt op i tre noveller. De to første hænger sammen handlingsmæssigt, mens den tredje novelle er en selvstændig historie.
De to første noveller ’Kitchen’ og ’Fuldmåne’ handler om universitetsstuderende Mirage Sakurai, som på de første par sider mister de sidste tilbagelevende i sin familie. Mirage er glad for madlavning og novellen handler om, hvordan hun flytter ind og omgås vennen Yuichi og hans mor Eriko, som bliver en slags surrogat mor for Mirage.
Tredje novelle ’Moonlight shadow’, som jeg mener er bogens svage led, handler om den unge kvinde Satsuki, som er forelsket i Hitoshi. Noget uventet sker, og Satsuki må tage sit livet op til revision. ’Moonlight shadow’ er også titlen på en popsang af Mike Oldfield udgivet i 1983. Novellen er efter sigende delvist inspireret af sangen:
...
...
Jeg kan godt li køkkentemaet i bogen, som åbner en dør ind til den japanske kulturs madvaner og kvinderoller. Køkkenet repræsenterer også noget essentielt, kærligheden og fællesskabet. Fx s.14:
”-Ja, hvad ser du efter, når du vil vide mere om de mennesker, du besøger? Nogle mener, at toilettet afslører alt. Hvad ser du på? (...) -Køkkenet, svarede jeg”
Jeg synes køkkentemaet er en modsætning til sorgtemaet i bogen, som fx Mirage oplever i forhold til sin familie.
Yoshimoto bruger mange metaforer fra fx astronomi og naturen så som stjerner og månen, broer og blomster som tilføjer novellerne en smuk og drømmelignende atmosfære fra en anden verden, som kan sammenlignes med den berømte japanske forfatter Murakami.
Jeg kan godt li den komprimerede måde novellerne er skrevet på, hvor der siges meget på få sider. Novellesamlingen er kun ca. 140 sider lang i alt, men det føles som mere.
Yoshimoto er blevet beskyldt for at skrive rimelig let litteratur uden de store budskaber, og jeg vil give kritikerne ret i, at den tredje novelle bevæger sig i nærheden af den kategori.
De to første noveller er begge meget charmerende, læseværdige og personerne er sympatiske. Historien vinder over mig følelsesmæssigt og rummer stof til eftertanke. For eksempel er relationerne mellem de tre hovedpersoner spændende og komplekst. Eriko er nok den mest interessante af de tre, da hun beskrives i starten som en kvinde, som oprindelig var en mand. Bogen sætter spørgsmålstegn vedr. kønsroller, har Eriko levet et mere nuanceret liv, fordi hun har prøvet at være både mand og kvinde? Romanen synes at påstå ja. Og hvordan påvirker det sønnen Yuichi’s selvfølelse, at hans mor er transvestit? Det giver novellerne nogle interessante betragtninger på.
Litteraturkritiker og forfatter Leonara Christina Skov er fan af forfatteren og har anbefalet Yoshimoto i skrift og i smagsdommerne på DR2. Det skyldes formodentligt, at der er nogle lesbiske hentydninger i Yoshomoto’s forfatterskab. Men Christina Skov er også fascineret af andre elementer, som fx det overnaturlige hos japanske forfattere: ”Japan viser sig at have en tusindårig tradition for spøgelses- og genfærdslitteratur, der rækker helt tilbage til 1005”.
Selvom novellesamlingen af nogle beskrives som en ungdomsbog, så mener jeg, at den rummer nok substans til, at folk i alle aldre kan få noget ud af at læse den.
Det skal siges, at det ikke er et billede af Yoshomoto på forsiden af bogen. Hvis man skulle være interesseret i at anskaffe bogen på baggrund af min anbefaling, så kan man få en smagsprøve fra ’Kitchen’ og andre Yoshimoto værker, som gratis kan læses online på google books:
http://books.google.dk/books?q=banana+yoshimoto&btnG=S%C3%B8g+i+b%C3%B8ger
Ingen kommentarer:
Send en kommentar