Min vurdering 5/10Den handler om New York psykiateren Erik, som gennemgår sin afdøde fars papirer i håb om at lære den mand at kende, som han aldrig rigtig forstod. Det viser sig, at faderen åbenbart har haft dystre hemmeligheder i sit liv, og pludselig begynder ukendte og truende personer også at interessere sig for hans papirer. Samtidig flytter Miranda og hendes datter ind i ejendommen, hvor Erik bor.
Emnerne er familierelationer, sorg, tab, far-søn forhold, naboer, søskende, New York, psykiatere, og ikke mindst "de tavse spøgelser" (mennesker som betyder noget uden at være til stede).
Jeg læste den på originalsproget engelsk. Et citat fra s. 8 : “Every memoir is full of holes. It’s obvious that there are stories that can’t be told without pain to others or to oneself, that autobiography is fraught with questions of perspective, self-knowledge, repression, and outright delusion”
Jeg har blandet følelser i forhold til denne roman. Der var visse dele af romanen jeg synes var rigtige gode som fx afsnittene om Erik, Miranda og Miranda’s datter Eggy, selvom jeg synes disse afsnit var en anelse konstrueret. Og den opdigtede film ’Into the blue’ er fascinerende. Jeg havde foretrukket at slippe for resten og læse en eller flere noveller om disse.
Samtidig synes jeg der var mange passager, hvor jeg kedede mig enormt og synes det var fyld, som fx patientbesøgene hos Erik og erindringsafsnit om Inga’s og Erik’s afdøde far Lars.
For mig virkede det til, at Hustvedt havde mere fornøjelse ved at skrive disse erindringsafsnit, end jeg havde af at læse dem. Det kan godt have været selvterapi, da en del af det er taget fra Hustvedt's egen familiehistorie, mens andet er opdigtet. Disse semi-biografiske familiebeskrivelser føler jeg er en anelse for selvforkælende(er det et ord?) og driver ikke historien fremad. Måske ville det have gavnet historien, hvis der var nogle scener med Erik, Inga og faderen Lars. Man kunne så indvende, at noget af faderens mystik forsvandt, men jeg mener det kunne have styrket vores interesse i faderen.
Jeg mindes ikke at have læst noget om hovedpersonen Erik’s eks-kone, men vi hører en masse om søsteren Inga’s eks mand Max. Vi hører så vidt jeg kan huske heller ikke meget om Lars’ enkes sorg og følelser, hvilket er underligt.
I stedet er der en del anekdoter om faderen og visse steder Erik's indfald om faderen som fx s. 86:
”The strangest part about his death is that I can’t tell him things. If I’m out and have a conversation with someone, I still think, Oh, I have to run back and tell Lars, or Lars will love hearing this”
Jeg synes der er en vis sorg hos både Erik og Inga, men sommetider kommer jeg i tvivl om de virkelige elskede faderen, da de er optaget af andre ting, men det kan være deres måder at bearbejde sorgen på.
Sproget er nogle steder lidt tungt. Måske pga. sætningerne ofte er lidt lange. Det gjorde den lidt langsom at læse. Ligeledes er det en svaghed, at der slet ikke er nogle kapitler, som for mig går lidt ud over læsevenligheden.
Ingen af personerne virker lykkelige, men stræber efter lykken. Et diskussionsemne til en læsekreds kunne fx være titlen. Det er ikke entydigt, hvem det er, som har lidelserne og hvad lidelserne skyldes. Mest sandsynligt er, at det er børnenes sorg efter Lars' død. Men det kan såmænd være flere af personerne, der af forskellige årsager har lidelser. Et andet emne, der kunne granskes er hvorvidt det er grænseoverskridende eller forsvarligt at læse sine afdøde fars papirer? Relationerne og personerne er også oplagte at diskutere, fx hovedpersonen Erik Davidsen, Miranda, Jeffery Lane mfl. Selv mener jeg Miranda er den mest interessante person, men det ville ødelægge romanen at afsløre hvorfor her.
Eller man kunne spørge, om Siri Hustvedt evner som kvinde at skrive hovedpersonen Erik troværdigt?
Inga’s lidt ældre mand Max minder for mig lidt om Siri Hustvedt’s rigtige mand Paul Auster. Max er en storrygende forfatter og skriver derudover filmmanuskripter.
Ægteparret Paul Auster og Siri Hustvedt, som begge er forfattere:
Efter min mening har den har svært ved at leve op til Siri Hustvedt’s internationale bestseller ’Det jeg elskede’ fra 2003. Sjovt er det, at hovedpersonen Leo Hertzberg fra sidstnævnte dukker op i en cameo rolle til en middag!
Uden at sige for meget, så er afsløringerne til sidst i ’En amerikaners lidelser’ for mig lidt antiklimaks og synes for det meste at koncentrere sig om bipersonerne. Vi var enige om i den læsekreds jeg går i, at Hustvedt mangler at reflektere mere over konsekvenserne ved disse afsløringer, som kunne have gjort romanen bedre.
Jeg ved ikke hvorfor, men bogcoveret får mig til at tænke på starten af filmen ’Troldmanden fra Oz’ !
Jeg synes den er bedre at diskutere bagefter, end den er at læse. Jeg tror ikke det er sådan en bog, som jeg vil anbefale, men på den anden side så synes jeg den rummer en del stof til eftertanke med nogle nuancerede personbeskrivelser. Døm selv ( :
Øvrige kilder:
Forfatterweb / Siri Hustvedt
http://www.forfatterweb.dk/forfatterweb/oversigt/zsirihustvedt00
Litteratursiden: Bibliotekar Anny Skov Madsen / Anbefaling
http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/en-amerikaners-lidelser-af-siri-hustvedt
Litteratursiden: Debat om bogen
http://www.litteratursiden.dk/node/73924
Litteratursiden: litteraturstuderende Astrid Rode / Analyse
http://www.litteratursiden.dk/artikler/amerikanske-hemmeligheder-om-siri-hustvedt-en-amerikaners-lidelser
Diverse engelske anmeldelser:
http://www.reviewsofbooks.com/sorrows_of_an_american/
Librarything:
http://www.librarything.com/work/4555144
Ingen kommentarer:
Send en kommentar