dansk udgave: 2017/2024. 226 sider. Forlag: Gads Forlag
Spoilers kan forekomme.
Roman af kvindelig sydkoreansk forfatter, oversat til flere sprog. Genremæssigt svært at sætte i bås. Den engelske oversættelse af Vegetaren vandt den prestigefyldte Bookerpris i 2016 hvor prisen gik både til Kang og oversætteren Deborah Smith. I 2024 modtog Han Kang som den første asiatiske kvinde Nobelprisen i litteratur for sit forfatterskab.
Hvornår præcis historien foregår, står hen i det uvisse, men der er en reference side 72 til en far der kæmpede i Vietnam krigen. Kulturforskelle og generationsforskelle spiller en rolle, romanen kan anskues som en samfundskritik over den måde veganere/vegetarer/outsidere behandles, især i Sydkorea.
Forholdet mellem fortælleren Cheong og vegetaren Yeong-hye beskrives som et fornuftægteskab uden den store forelskelse. Cheong er ofte ikke hjemme, muligvis fordi Yeong-hye ikke stimulerer ham socialt.
Til en kollega-middag ønsker Cheong at Yeong-hye bare er normal da han mener hun med upassende adfærd sætter ham i et dårligt lys. På et tidspunkt mens Yeong-hye er på hospitalet tænker Cheong at han egentlig hellere vil være sammen med kollegaerne, det virker usympatisk at prioritere arbejdet over ægtefællen. Cheong’s fysiske behov bliver ikke opfyldt med nogle grænseoverskridende situationer i hjemmet som de færreste kvinder vil finde sig i. Efter det afsnit mister jeg alt respekt for fortælleren. Empati er der ikke meget af mellem ægteparret, hun forstår ikke hans fysiske behov og pådutter ham at spise vegetarisk, uden at det er en fælles beslutning. Cheong ved at Yeong-hye’s voldelig far slog hende indtil hun var 18år, men tænker primært på sig selv og ikke konens behov. Yeong-hye opleves som en traumatiseret kvinde, med mareridt, søvnløshed og distance som konsekvens, hun har nok brug for professionel hjælp, fx at snakke med en terapeut.
S.75: Cheong: ”I couldn’t stand the way her expression, which made it seem as though she were a woman of bitter experience, who had suffered many hardships, niggled at my conscience”.
En voldsom barndomsoplevelse med en hund sætter sine spor og til dels former Yeong-hye’s afstandtagen til kød. Læseren må fortolke hvorvidt Yeong-hye har en medfødt psykisk sygdom eller distancen og den usædvanlige adfærd skyldes psykiske skader, jeg hælder mest til det sidste. Hendes beslutning om at blive vegetar kan tolkes som et modigt, rebelsk opgør mod et undertrykkende samfund og en dominerende omgangskreds. Forældrenes bekymring er tydelig, de har et ansvar for at passe på deres voksne datter selvom deres måde at vise kærlighed på mangler elegance og empati. Fordi vi mest hører om Yeong-hye fra andres perspektiv bliver hendes personlighed noget uvist, hendes ansigt kaldes ”ulæseligt”, og det er muligt de tre fortællere overdriver og misforstår, fordomme erklærer hende som gal, ikke hende selv. Måske en lettelse at gøre sig fri af konformitet, forventninger og hvad alle andre gør. Du kan læse hendes gradvise ændring negativt som et selvmordsprojekt hvor hun mister troen på det gode i mennesket, "galskab" som protest, en flugt fra svære omstændigheder. Eller positivt hvor hun har brug for at bryde ud af sit liv og finde en anti-vold position. Kan man overhovedet i dag leve et liv i uskyldighed, at købe kød eller andre madvarer indebærer drab af dyr og klimaødelæggelse. Filosofisk, en eksistentiel angst hvor Yeong-hye sætter spørgsmålstegn ved formålet med livet, hvor meget kontrol og autonomi hun faktisk har. Men beslutningen om at blive vegetar rummer en naivitet, med nogle konsekvenser både kropsligt og familiemæssigt. Der er noget barnligt og uciviliseret ved at klæde sig af foran andre på et hospital, fordi hun har det varmt. Man kan sige projektet mislykkes og hun mister sin autonomi, ved ikke at spise lægger Yeong-hye sit liv i andres hænder. Et lyspunkt i Yeong-hye’s liv; In-hye der viser omsorg, og prøver at overbevise søsteren om at madplanen ikke er gennemtænkt og kræver større overvejelser pga. voldsom vægttab. In-hye’s ægteskab er ligeledes baseret på fornuft og ikke store følelser. Romanen er inddelt i tre afsnit, første del er for mig bogens stærkeste og mest overbevisende. Del to beskriver et spirende venskab mellem Yeong-hye og In-hye’s mand, trods et begyndende tillidsforhold opleves svogeren som i bedste fald forstående og i værste fald manipulerende. Ligesom del et beskrives kvinden som et offer og du mærker forfatteren taler til et MeToo publikum. Svogeren lever som kunstner og passer derfor ikke ind i det konforme som bogen kritiserer. Del tre ses fra In-hye's synsvinkel og hvordan hun kæmper med at forstå sin søsters valg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar