2001. 238 sider. Forlag: Gyldendal
Oversat fra tysk. Anmelderrost, eksperimenterende historisk-autofiktion roman, der fortælles af vennen der gradvist afslører Jacquet Austerlitz’s livshistorie. Læseren vikles ind i Austerlitz’s detektivarbejde og du læser nysgerrigt videre for at få svar på mysteriet om hvad der skete under 2. verdenskrig. Om du får svaret må du selv læse for at finde ud af.
Austerlitz’s barndom og ungdom oplever jeg som den mest gribende del, vi møder barndomsvennen Gerald og underviseren Andre Hilary, begge bliver nøglepersoner i Austerlitz’s udvikling. Forfatteren har en ømhed for personerne der gør dem levende og nærværende, ja man bliver helt rørt over deres interaktioner og ønsker alt skal gå vel. Senere finder vi ud af at Austerlitz har fortrængt dele af sin barndom og ønsker at vide mere om sit ophav.
Muligvis ser fortælleren det som sit projekt at få den hemmelighedsfulde Austerlitz til at åbne sig over tid. Austerlitz evner ikke at snakke om personlige ting men de har det tilfælles at de rejser meget og mødes fra tid til anden, nogle gange helt tilfældigt. Fortælleren er god til at lytte og bliver et talerør som Austerlitz kan bekende sig til. Du kunne dog indvende at Austerlitz virker selvcentreret og venskabet uligevægtigt, domineret af hvad Austerlitz har på hjerte. Fortælleren bliver sjældent spurgt ind til hvordan han har det, men er overbærende og synes at affinde sig med, ja fascineres over, Austerlitz’s lange enetaler, store viden, og anekdoter. Har fortælleren med fuldt overlæg fravalgt at inkludere sig selv i fortællingen da det kunne distrahere? Det synes også at være en mulig fortolkning. En utroværdig fortæller, vi ved ikke hvem han er.
Du kan sammenligne nobelprisvinderen Annie Ernaux’s projekt om at dokumentere det personlige og det kollektive i bogen The Years (2008) og i dokumentarfilmen Super 8 Years (2022) med hvad Sebald gør i sin roman; samfundsændringer markeres, landsbyen der nu står under vand i Wales og ghettoen i Tjekkiet omdannet til museum. Hun skildrer et naturområde i Frankrig hvor der nu er bygget en by, man kan sige Ernaux og Sebald bevidner konsekvenserne af det tabte og det nye. Derudover er der en interesse fra Sebald’s side til at gengive dyre- og planteriget. Men det går dybere, Sebald dokumenterer krigsofre og det mentale landskab, vigtige historiske udviklinger i det 20 århundrede, især hvad der skete med jøderne i Tjekkiet. Austerlitz's hukommelsestab spiller en afgørende rolle i bogen og indvirker på strukturen, der er ikke en normal kronologi og udvikling. Austerlitz's sindstilstand opleves kaotisk og labyrintisk, han kan ikke finde ud, finde vej, skifter spor. Sindets uorden påvirker Austerlitz's forhold til andre. Som læser møder du en søgende mand der forsøger det umulige; at finde sig selv på baggrund af sin mor og far.
Mange passager virker filmiske og en del af Sebald’s eksperiment har været at inkludere billeder. Dele af romanen er sket, andet opdigtet, forfatteren formår at blande billeder og tekst sammen så det virker som et autentisk univers. Billeder minder dig om ting der forsvinder og tiden der er gået. Bogen er et overvældende sansebombardement hvor det var nødvendigt med pauser i læsningen. Sandsynligvis kunne du opsummere handlingen på bare nogle få sider, der sker faktisk ikke det helt store da meget foregår oppe i hovedet på personerne. Til gengæld er der utallige observationer og sidespor som nogle gange bliver for meget, hvor vi får side efter side om fx arkitektur. Trods nogle kedelige afsnit hvor det simpelthen bliver for nørdet er beskrivelserne alligevel med til at gøre romanen realistisk og helt sin egen. På YouTube har entusiaster optaget rejsedagbøger der følger i bogens fodspor, ja, for at få fuldt udbytte burde du sidde med et atlas eller google maps mens du læser. En bog fyldt med referencer som er bundet til de lokaliteter den foregår og opfordrer til at besøge stederne. Det mærkes at Sebald har en nysgerrighed og kærlighed til mennesker, dyr, planter, og bygninger. Han er dygtig til at koble dyre- og mennesketræk, fx det heroiske og det tragiske, brevduen der brækker vingen men alligevel forsøger at nå sit mål, eller de tørstige sommerfugle der opsøger vand. I bogen er særligt England, Antwerpen og Tjekkiet beskrevet. Spændende at prøve Sebald men jeg føler ikke den store appetit på at tag fat i endnu et af hans romaner lige med det samme. Der kan uden tvivl skrives meget mere om Sebald's særegen fortælleteknik.
Min vurdering 7/10
