Trods et ønske om at hele sit værk skulle forblive i England og udstilles samlet, blev det ikke sådan for den britiske landskabsmaler William Turner (1775-1851). Men danskerne kunne så glæde sig over at opleve ca. 100 Turner værker, 25 oliemalerier og 79 akvareller, i udstillingen Sun is God på Aros, Århus, som slutter i dag.
Nok ikke optimalt at besøge en populær udstilling en af de sidste dage den kører, da mange skulle lige nå at få den set. Svært at finde roen med flokke uden masker, men jeg gjorde forsøget. Jeg er langt fra kunst-ekspert men synes der manglede et Europakort med overblik over Turner’s rejser, og der var ikke gjort nok ud af at formidle arbejdsprocessen fra blyantskitser til det færdige produkt, rivaliseringen med realisten Constable, og samtidens og eftertidens reaktioner på den kontroversielle abstrakte retning. Kan selvfølgelig ikke have det hele med! Til gengæld var der nogle flyers med ’Arven efter Turner’, en spændende kobling af andre lys-bevidste kunstnere på Aros (Rainbow Panorama, Storm Room, Milkrun III).
Netop roen og synsoplevelsen er hvad der blev opfordret til på udstillingen. En god variation af de lyse og mørke Turner værker, tidlige og sene produktioner, informationstavler om Turner's perioder og den historiske kontekst, og høretelefoner med musik der kunne nydes undervejs. Desuden en mørk indgang idet mørket ifølge Turner tjener et vigtigt formål, ved at rense sindet for forudgående indtryk, styrke synsevnen og dermed forstærke oplevelsen af værkerne. Strategisk placeret siddepladser var der også samt et papirhæfte med intro, forklaringer på de udstillede billeder, bio, og ’vil du vide mere’ der henviste til guidede tours, akvarel-kursus, bog til salg i butikken, mm.
Forud for sin tid og meget produktiv, Turner havde en enestående evne til at frembringe lys, skygge og farver på nye måder. Stemningsfulde solopgange, havets turbulente natur, og mytologiske figurer, han skildrede og hyldede både de ydre landskaber, men også det indre landskab. Turner var i stand til at udtrykke en længsel efter en samhørighed med universet. Disse træk var med til at gøre ham til en berømt og visionær maler i sin samtid men hans asociale væremåde og insisteren på at gå imod strømmen gjorde ham, trods succesen, til en excentriker. For eksempel eksperimenterede Turner med en række pigmenter, selvom tidens eksperter vejledte ham om at de ikke var langtidsholdbare. Dette førte til at nogle af værkerne i 1930erne begyndte at falme. Sådanne beslutninger er i konflikt med Turner's besættelse om at blive en af de store malere i verdenshistorien.
Man mener solen var kunstnerens mest elskede motiv, men også månen, stormvejret, regnbuen, tågen og andre naturfænomener prægede Turner’s motivkreds. Titlen på udstillingen peger på et Turner citat fra de sidste uger han levede, "Sol er Gud", men der sås tvivl om hvad han reelt udtrykte, da det kan fortolkes som Son is God, altså Jesus er Gud. Vi ved Turner afbildede sol-guden Apollo fra den græske mytologi.
De fleste af værkerne kendte jeg ikke, men havde hørt om det berømte 'Rain, Steam and Speed', et spøgelsesagtigt motiv af et tog på vej over en bro. Det var ikke originalen i farve, men en kopi i sort/hvid. En kanin løber hen over skinnerne som et billede på farten og den teknologiske udvikling, i kontrast med naturen. Ifølge hæftet er natur og det menneskeskabte dog ikke modpoler, men sammenflettet.
