fredag den 14. august 2009

Boganbefaling: Nattog til Lissabon /af Pascal Mercier (på dansk 2007)

Min vurdering 9/10

Suverænt formuleret spændingsroman med elementer af krimi, filosofi og psykologi. En af de bedste romaner jeg har læst i år.
Jeg læste den på dansk, den oprindelige version er på tysk. Bogen er skrevet af den schweiziske forfatter Mercier i 2004, han har bl.a. læst filosofi på universitetet.

Emnerne i romanen er byen Portugal, en families slægtshistorie, at tage sit liv op til revision, selvopfattelse og relationer til andre, loyalitet og meget mere.

Historien handler om Raimond Gregorius, som bryder op fra sit velordnede liv i Bern i Schweiz og tager toget til Lissabon for at lede efter alt om forfatteren Prado, hvis bog han har fundet i et antikvariat, og som han er blevet fuldstændigt bjergtaget af. Gregorius oplever en ny form for vågenhed i Portugal, som han aldrig ville have været ude for i Schweiz.

Parallellerne er tydelige til især den spanske roman ’Vindens skygge’ med den unge Daniel i hovedrollen på sporet af forfatteren Julian Carax. Sammenligningerne er så slående, at jeg nogle gange tænker, at der er tale om plagiat uden at vide, hvem der plagierer hvem.

Nogle vil måske påstå, at 'Nattog' kan opsummeres med to ord: grib dagen. De går efter min vurdering glip af de indsigtsfulde pointer og de fænomenalt velskrevne passager i bogen. Nogle læsere vil have delte følelser omkring Gregorius, hvor det sommetider er svært at vurdere, hvad er drøm og hvad er virkelighed. Det synes jeg er en styrke.

’Nattog’ bør ligesom Diane Setterfield’s ’Den trettende fortælling’ være med på litteratursiden.dk’s ’Noget der ligner Vindens Skygge’. Men det er de ikke?
På litteratursidens ’Bøger om bøger’ finder man så ’Den trettende fortælling’ og ’Vindens Skygge’, dog minus ’Nattog’.

Sproget er bestemt et af de stærkeste kort romanen har at byde på. Den psykologiske indsigt er en anden styrke. Fx side 451:
”Hvornår var man sig selv? Når man var som man plejer at være? Som man opfattede sig selv? Eller som man var når tankernes og følelsernes glødende lava begravede alle løgne, masker og alt selvbedrag? Ofte var det andre der beklagede sig over at nogen ikke mere var sig selv. I virkeligheden betød det måske: Han er ikke længere som vi gerne vil have ham? Var det hele så ikke snarere en slags protest mod en truende omvæltning af det tilvante, men camoufleret som tilsyneladende ængstelse og bekymring for den andens ve og vel?”
Grunden til jeg ikke giver den topkarakteren 10/10 er fordi det igennem meget af romanen kun er hovedpersonens tanker, og her savnede jeg lidt variation. Et andet lille kritikpunkt går på, at luften går lidt af ballonen spændingsmæssigt ca. side 250-300, da Gregorius vender tilbage til Bern. Den del af bogen mener jeg kunne være redigeret helt væk, da det for mig ikke tilføjer noget væsentligt. Det 3. kritikpunkt hænger sammen med det 2., romanen kunne sagtens have været kortere. Der synes at være en tendens som flere iagttagere har påpeget, at bestsellere nu om dage tit er meget lange. Se bare på Harry Potter bøgerne, som blev længere og længere som tiden gik. At ’Nattog’ bliver kritiseret på amazon.co.uk hænger sammen med en dårlig engelsk oversættelse.

Trods disse kritikpunkter fastholder jeg stadig, at det er en meget læseværdig bog, som det er svært at lægge fra sig.

En af de bøger som skal ejes, fordi der er talrige indsigtsfulde steder, hvor jeg satte et ’æseløre’. Det er en roman, som du sagtens kan læse to gange. Brugen af metaforer er også enestående, fx lava og katedraler mm.

Prado og hans familie er bestemt spændende at læse om, så interessante, at det gør Gregorius til lidt af en bi-figur, selvom han er hovedpersonen!

En passage fra side 413 om forfatteren Prado:
”Men Prado havde ikke siddet her som en arrogant, bedrevidende studerende. Han havde levet i en skærsild af tvivl, plaget af angst for at komme for sent til sig selv”.
Den er oversat til 15 sprog. I Tyskland har bogen solgt i 1,5 millioner eksemplarer.
Jeg kan varmt anbefale den. Jeg synes det er et mesterværk, en nyklassiker.

En anden af Mercier’s romaner kaldet ’Perlmanns fortielser’ er ligeledes oversat til dansk.

Boganmeldelse og analyse: Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand / af Helle Helle (2002)

Min vurdering 6/10

Samtidsromanen handler om den skrøbelige, følelsesmæssige og intellektuelle balance mellem Susanne og hendes mand, forfatterspiren Kim, som bliver stærkt påvirket, da Susannes tidligere arbejdskammerat i hospitalskøkkenet, Ester, flytter ind, gravid og i ægteskabskrise.

Emnerne er kort fortalt ægteskabelig krise, graviditet, parforhold og veninder mm.

Denne roman er kun 167 sider lang og det er typisk for Helle Helle, som er kendt for sine noveller og kortprosatekster i starten af sin karriere og senest har skrevet flere romaner, hvoraf denne er en af de første.

Helle Helle betegnes af nogle litteraturkyndige som minimal-realist, som siger sig selv. Det er små bøger, som er realistiske. Indenfor det felt vil man ofte gerne snakke om den verden, vi lever i. Mange kvindelige danske forfattere i 1990erne skrev i den genre, hvor der tales om hverdagen og det trivielle, mens der sker en del under overfladen. Inspirationen kan være Hemingway. Det kaldes ’isbjergmetoden’ (show don’t tell metoden). Det er et opgør med litteratur, hvor alt fortælles og beskrives.

Denne roman anvender bestemt ’isbjergmetoden’, hvor vi selv skal udfylde de tomme pladser i romanen. Det er ligesom at være menneske, hvor vi selv må drage vores egne konklusioner ud fra det sete/hørte. Helle Helle har selv udtalt, ”Jeg skriver, fordi de sorte huller mellem mennesker interesser mig” (forfatterweb.dk).
For eksempel hører vi meget lidt om Susanne’s mand Kim. Hovedpersonen Susanne er den der betragter, men bliver også selv betragtet.

For mig er det mest interessante bipersonen Ester, som har et lidt kompliceret forhold til Susanne. Susanne er glad for Ester er der, men samtidig har hun et problematisk forhold til Ester's væremåde. Jeg synes også, at det bliver ret komisk sommetider. Et andet opsigtsvækkende aspekt ved romanen er det ambivalente parforhold mellem Kim og Susanne, hvor Kim kritiserer hende, men under overfladen sætter pris på hende, fx s. 110: "Der er ingenting i dig. Du er ren overflade".

Og så kommer jeg til svaghederne. Desværre er det lidt trættende at læse afsnit om rengøring og spisning. En anden svaghed er, at jeg synes det var meget forudsigeligt, hvad der ville ske. Hovedpersonen er desværre og måske bevidst lidt kedsommelig.

Titlen hentyder ifølge bogens bagside til to forestillinger, som Susanne har. Én, hvor hun lever lykkeligt, ukompliceret og konkret med en mand, og én, hvor hun sidder og skriver Kims nekrolog.

Helle Helle ligesom flere andre nordiske forfattere synes jeg er blevet sat lidt på en lyserød sky i Danmark, jeg synes det hun skriver er da ok, men er ikke fantastisk. For eksempel kan ingen af Helle Helle’s bøger øjeblikkeligt købes på amazon.com eller amazon.co.uk, og det siger meget om, at det er de danske forlag, anmeldere og læsere, som skaber hendes image som en stor forfatter. For eksempel kan også nævnes, at det kun er nordiske forfattere, som er på bestsellerlistens top 10 over skønlitteratur i DK (22/2/2010), som vidner om hvor stor betydning markedsføring og den nationale tilknytning har på salget i Danmark. Det er helt tydeligt, at danskere er vilde med at læse om sig selv.

Helle Helle er oversat til de nordiske sprog, samt estisk, tysk og tjekkisk, kan jeg se på bagsiden af bogen, men hvorfor ikke til engelsk? Årsagen til hvorfor mange populære nordiske romaner ikke findes på engelsk kunne være spændende at undersøge, det kan hænge sammen med, at forlagene ikke har haft den store succes tidligere med salget af dem evt. pga kulturforskellen er for stor. Millenium-trilogien af Stieg Larsson er dog en af mange undtagelser.

Denne liste giver et indblik i nogle danske forfattere, som er oversat til det engelske sprog:
http://www.amazon.co.uk/Books-from-Denmark-in-English/lm/2O0YWOC77PJIC/ref=cm_lmt_srch_f_2_rsrsrs0

Jeg synes et godt målestok på om en forfatter er exceptionelt dygtig er om de kan begå sig på det internationale marked, at de bliver oversat til mange sprog og sælger i mange lande. Men ikke sagt at bare fordi et værk sælger, så er det kvalitet. Min tidligere lunken anmeldelse af 'Hundehoved' viser, at bare fordi noget sælger, så er det ikke nødvendigvis fantastisk.

Jeg vil dog ikke afvise, at der er skrevet store romaner, som kun er relevante for et nordisk publikum. Fx en del af dem på: http://www.vortidsdanskeroman.dk/

Ikke fordi jeg har noget imod Helle Helle eller andre danske forfattere, hun er god til at beskrive hverdagslivet. Min kritik går på de danske medier, hvor jeg synes folk i DK sommetider hjernevaskes af medierne til at tro, at de nordiske forfattere er de bedste, og dem der skal læses. Og så bliver en verden af fænomenal skønlitteratur desværre nogle gange overset.
Men det sker nok også i andre lande, at de nationale forfattere markedsføres hele tiden.

Alt i alt er 'Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand' en ukrævende og letlæst bog. Den er ikke dårlig, men er efter min mening heller ikke fantastisk. Den har sine styrker med nogle flertydige personer, men flere kapitler om dagligdagen er for mig uinteressante.
Problemet kan være konceptet, at det er svært for en forfatter at skrive en fantastisk bog om en almindelig hverdag og med en meget almindelig og rutinepræget hovedperson. Det er svært at forholde sig kritisk til bogen, fordi hensigten er at det er en hverdagsbeskrivelse.

Øvrige kilder:

Forfatterweb: af journalist, cand.mag. Pia Andersen Høg / Helle Helle
http://www.forfatterweb.dk/forfatterweb/oversigt/zhelle00

Litteratursiden:
http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/forestillingen-om-et-ukompliceret-liv-med-en-mand-af-helle-helle

denstoredanske: Helle Helle
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/Efter_1940/Helle_Helle?highlight=helle%20helle

Litteratursiden: Debat
http://www.litteratursiden.dk/node/68051

Vor tids danske roman: Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand
http://www.vortidsdanskeroman.dk/romanerne/default.asp?cid=140556

Mfl.

Musikanbefaling: 5:55 / af Charlotte Gainsbourg (2006)

Min vurdering 7/10

Som flere andre albums jeg har anmeldt her på bloggen i 2009, så er det igen en afdæmpet electronica/akustisk plade.

Gainsbourg er endnu en kunstner som kan tilføjes betegnelsen som både musiker/skuespiller. Dog synes jeg, at jeg hører om flere musikere der bliver skuespillere(fx Madonna, Tom Waits, Sting osv.), end det omvendte.

Jeg blev opmærksom på hendes andet album, fordi sangerne Jarvis Cocker og Neil Hannon have skrevet nogle af sangene, og jeg betragter dem begge som dygtige sangskrivere. Desuden har jeg siden opdaget, at Nigel Godrich har produceret, og da jeg gav hans 'Regeneration' produceret album 10/10, så er det ikke så underligt, at jeg synes godt om 5:55.

Desuden stod bandet Air for noget af lyd-produktionen, og jeg er stor fan af Air’s albums.

5:55 har tilsyneladende ikke været det store hit bortset fra Frankrig, hvor den blev nummer 1 på albumhitlisten, selvom franske Gainsbourg synger primært på engelsk for at ramme en bredere sfære. Måske har den ikke været markedsført så voldsomt i udlandet. Måske kan den manglende succes også hænge sammen med, at hun i mine øjne ser ret almindelig ud og ikke rigtig ligner en stjerne? Er det derfor hun gemmer sig under håret på albumcoveret?

Jeg synes dog ikke teksterne er noget særligt trods overnævnte sangskrivere, bortset fra et par enkelte perler her og der. For mit vedkommende er lyrics heller ikke det væsentligste med et Air-lignende album, idet jeg selv bruger det som ’baggrundsstøj’ eller ’ear candy’ og til det formål er den god.

Nogle kynikere vil formodentligt kalde det et hurtigt glemt album, mens andre vil være begejstret for især den lydmæssige del.

Hvis jeg skal opridse hvad teksterne handler om, så spænder emner fra tidspunktet 5: 55, en flyrejse, om at lære en anden at kende, om at lege, om at være skuespiller, at være musiker mm.

Singlen ’The songs that we sing’ synes jeg er det bedste nummer. Den fænger mig mest og det er den der huskes efterfølgende. Orkesterlyden ala 'The divine comedy' på sangen blandet med electronica fungerer godt. Musikvideoen er faktisk dødkedelig, men heldigvis er nummeret super ( :



De andre numre på albummet er lidt anonyme i sammenligning, synes jeg, men det gør ikke noget. Det er nærmest en fordel, når du genhører.

Et mindre kendt album som mange fans af electronica og Air vil synes om. Måske vil hendes hovedrolle i Lars Von Trier’s Antichrist gør flere opmærksomme på hendes musik.

Det fulde album kan høres her: http://listen.grooveshark.com/

Baggrundsinfo om Charlotte Gainsbourg kan læses på: http://www.allmusic.com/

Eller besøge hendes myspace, hvor hendes hits kan høres. Der afsløres, at hun pt. er i færd med at indspille musik med BECK: http://www.myspace.com/charlottegainsbourg